Valg af belægning til dit tag

Af din-nye-bolig - 12 Apr 2021

Hvis du skal renovere dit tag eller finde en belægning til et nyt tag, så kan tagpap være en mulig løsning.

Tagpap kaldes også asfaltpap. Det laves faktisk ikke længere af pap, men består af polyesterfibre, som gør det stærkt og holdbart, samtidig med det er smidigt. Tagpap findes i mange farver og kvaliteter. Der bruges en type til renovation og en anden type til nye tage. Der er samme krav i bygningsreglementet uanset hvilken type, du vælger.

Fordele og ulemper

Tagpap er meget robust og har lang holdbarhed. Holdbarheden afhænger bl.a. af, hvor meget trafik der er på taget, tagets hældning og underlagets beskaffenhed. Men korrekt monteret i gunstige forhold kan det holde helt op til 50 år. Det er også en af grundene til, at du hos nogle professionelle kan få garanti på op mod 15 år.

Ulemperne ved tagpap er ikke mange. Det kræver fast underlag, fx brædder, krydsfinér eller trædefast isolering. Så det er ikke i alle sammenhænge, det kan bruges. Det er svært at lægge, fordi det kommer i ruller, der er meget tunge, så det er svært at lægge dem lige og montere korrekt. Tagpap brændes fast, så det kræver også stor forsigtighed. Det taler for at gøre brug af en fagmand.

Økonomi

Hvis huset med tagprojektet ligger i Østjylland, fx ved Århus, så kan du læse mere om løsningsmuligheder her på tagpap i Aarhus. Tagpap er tæt, når det er korrekt monteret og kan forebygge vind- og vandskader. Det er derfor velegnet til renovationer. Der hvor der er mulighed for at lægge tagpappet ovenpå det eksisterende tag, vil du spare en del penge på nedtagning og håndtering af det gamle tag.

Det er godt at indhente et konkret tilbud og drøfte mulighederne med fagmanden. Der er mange kvaliteter og alt efter sværhedsgraden, kan projekterne variere en del i pris.