Trampolin til sommeren – det skal du tænke over

Af Kevin - 21 Jun 2022

Havetrampoliner har i mange år været utrolig populære, og nu hvor sommeren er over os, kan det kan, at du også overvejer at investere i en til familien.

Dog er der nogle ting, som er værd at overveje, før du anskaffer det sjove redskab til haven. Læs med her og bliv klædt ordentligt på, inden du suser ud og køber.

En fritstående trampolin er praktisk men voldsom i haven

En trampolin fås i dag i mange afskygninger og størrelser, og det er derfor vigtigt at have gjort sig tanker om, hvad jeres behov er, og hvor den skal stå. Normalt bliver der skelnet mellem to typer af trampoliner: de fritstående og de nedgravede.

Det gode ved de fritstående trampoliner er, at de kan flyttes rundt efter behov og lettere fjernes, når der ikke er brug for dem. Din græsplæne kræver dog, at den jævnligt bliver flyttet, da der ellers vil komme bare pletter, hvor den står. Så tænk på, om din have er stor nok til det.

En ulempe trampolinerne er deres størrelse. De fylder meget rent fysisk og visuelt, og hvis der er behov for sikkerhedsnet, bør du overveje, om en fritstående trampolin vil forstyrre din eller din nabos udsigt.

En nedgravet trampolin giver sikkerhed men kan være upraktisk

Er I en småbørnsfamilie, er det en stor fordel at vælge en nedgravningstrampolin, da den giver langt større tryghed for alle.

Her er kantpuden nemlig ikke mere end 20-30 centimeter over jorden, hvilket gør, at børnene ikke falder særlig langt ned, hvis uheldet skulle ske.

Selvom det kræver ekstra arbejde at grave trampolinen ned i haven, kan du og dine børn sagtens klare det sammen. Dertil vil trampolinen også være pænere for øjet, da den ser knap så voldsom ud i forhold til en fritstående.

Dog kan den ikke flyttes særlig nemt, hvis jeres have en dag skal indrettes på ny. Placeringen af trampolinen er derfor vigtig at have gjort sig tanker om.

Hvor skal du placere trampolinen?

Når bare trampolinen står på din egen grund, kan du placere den, hvor du vil. Alligevel bør du grundigt overveje placeringen, da leg på trampolinen kan forstyrre dine naboer. Snak evt. med dem, inden du placerer den. Så er du sikker på, at den forstyrrer mindst muligt.

Derudover må en trampolin uden sikkerhedsnet heller ikke stå for tæt op ad træer og buske, som man kan risikere at ramme. I stedet skal der være godt med plads omkring. På den måde beskytter du alle bedst.