Tips til at holde din bolig kølig i de varme sommermåneder

Af din-nye-bolig - 19 Oct 2021

I sommermånederne hvor solen bager ned på din bolig dagen lang, kan du helt sikkert nikke genkendende til, hvor uudholdeligt det kan være at befinde sig inden døre, netop fordi det er så varmt. Heldigvis foreligger der en række gode tips og tricks til, hvordan du kan holde varmen ude og lade din bolig være kølig om sommeren.

Fast solafskærmning – en vedvarende løsning

Hvis du ønsker en mere eller mindre vedligeholdelsesfri form for solafskærmning, så er fast solafskærmning en rigtig god løsning. På den måde kan du undgå alt for høje temperaturer inden for i din bolig. Derudover bidrager denne løsning også med et æstetisk look til din bolig, så du skal altså ikke gå på kompromis med din boligs udseende ved at vælge en vedvarende løsning, der holder din bolig kølig.

Luft ud om morgenen og om aftenen

Om sommeren er solen skarpest omkring middagstid og et par timer frem. Af netop denne grund kan det være en god idé at undgå at lufte ud i dette tidsrum. I stedet bør du lufte ud om morgenen, når du står op og om aftenen, inden du går i seng. Husk også at lave gennemtræk, når du lufter ud. På den måde får du det mest optimale ud af udluftningen og får lettere ved at holde din bolig køligere.

Rul dine gardiner for om dagen

Mange af os ruller udelukkende vores gardiner for, fordi vi ønsker at undgå at blive blændet af den skarpe sol. Når du ruller dine gardiner for om dagen, holdes sollyset altså ude. Dermed har gardinerne også den evne at holde varmen ude. Så hvis du vil holde din bolig kølig i sommermånederne, bør du gøre det til en vane at rulle alle gardiner for om dagen, eksempelvis imens du er på arbejde.