Tips til at få boligen til at føles større
Af Kevin - 21 Jun 2022
Har dit hjem ikke særlige mange kvadratmeter? Så skal der tænkes ekstra grundigt over, hvordan rummene indrettes. Funktionalitet skal tænkes ind i hver enkelt kvadratmeter, og nogle gange kræver det lidt ekstra kreative løsninger for at få det hele til at fungere. Her kommer tre gode råd til, hvordan du får din lille bolig til at fungere – og føles større.
1. Invester i multifunktionelle møbler
Måske kan en plade i reolen slås ud og fungere som spisebord? Eller spisebordsbænken er også en reol? Når du skal få mange funktioner ind på få kvadratmeter er det med at tænke i multifunktionelle løsninger. Nogle løsninger er allerede opfundet, for eksempel sovesofaen, men det kan også være, at du nogle gange selv skal ud og være kreativ for at få det til at fungere optimalt for dig.
2. Vær bevidst om farverne
Væggenes farver betyder meget i et rum. Maler du alle væggene mørkeblå eller sorte, føles rummet meget indelukket og klem. Maler du til gengæld væggene hvide eller i andre lyse farver, føles det automatisk større og mere rummeligt. Med maling fra Flugger kan du finde de farver, som du synes passer ind i din indretning.
Er du lidt ærgerlig over, at du ikke kan give knald på farverne, kan du eventuelt male bare én enkelt væg en farve. Dette vil også være med til at give rummet dybde. Forskelligfarvet maling kan også være med til at give en fornemmelse af naturlig ruminddeling.
Har du en beige-farvet stor sofa, som du gerne vil have plads til, kan du også med fordele male væggen, som den står opad beige. Dermed falder sofaen naturligt ind i rummet og kommer ikke til at fremstå voldsom i det lille rum.
3. Pas på nips
Jo flere ting, der er i rummet, des mindre føles det, og det gælder både møbler og nipsting. Propper du dermed væggene med hylder med nips, kommer rummet nemt til at føles meget klemt. Derfor må du gerne tænke en smule minimalistisk, når du indretter. Nips gør hjemmet personligt, men for meget af det bliver beklemt. At bo småt er en oplagt mulighed for at få sorteret ud i sine ting. Hvilke ting har man brug for og betyder noget for en, og hvilken ting er egentlig bare fyld, som man godt kan undvære. Er det udelukkende fyld, så er de måske ikke værdifulde nok til at optage noget af den sparsomme plads.