Stilren og funktionel indretning
Af din-nye-bolig - 21 Apr 2022
Drømmer du om et hjem, der udstråler lækkert og simpelt design på stilfuld manér? Selvom indretningen gerne skal have fokus på funktionalitet, så er æstetikken lige så vigtig i hjemmet. Her er en indretningsguide til dig, som gerne vil opnå drømmestilen uden at gå på kompromis med funktionaliteten.
Smarte modulsammensætninger
Hvis man godt kan lide at flytte lidt rundt på møblerne en gang imellem og friske sin stil op med lidt nyt, så er modulmøbler det perfekte sted at starte. Modulmøbler giver mulighed for at samle og adskille møbler, så de kan passe ind i forskellige rum og sammenhænge. De er yderst funktionelle og kan tit opfylde flere formål på en gang. Er du vild med lækkert dansk design, bør du helt sikkert tage et kig på møbler fra montana, som særligt er dygtige til at designe modulmøbler. Kollektionen Montanas Selection er fyldt med funktionelle møbler af kreativt design i flotte farvevarianter.
Modulsammensætninger er særligt praktiske når du skal vælge skænk, skabe og reoler. Det er rart at have muligheder, når møblet skal hjælpe dig med organisering af dine ejendele. Sammensæt møbler efter behov og find gerne matchende opbevaringskasser og reol-inddelinger, så du kan være fleksibel med din opbevaring. Fra montana kan du finde reoler og skabe der er inddelt i flotte geometriske designs.
Husk den røde tråd når du indretter
Det allervigtigste, når du vil skabe et stilrent og simpelt hjem, er ikke at miste den røde tråd, når du indretter. Med det menes der, at du ikke bør sammenblande for mange forskellige stilarter og designtyper, da du kan risikere et for rodet og stressende udtryk. Møblerne i det gældende rum bør alle passe til hinanden og dermed skabe ro og sammenhæng i rummet. Dette kan du sikre dig ved at købe møbler fra én samlet kollektion, der er skabt til at passe til hinanden.