Spar penge på energien via fjernvarme
Af din-nye-bolig - 07 Apr 2021
I Danmark er der mange brugere af fjernvarmenettet. I 2020 fik op mod 1,7 millioner husstande deres energi via fjernvarme, det er ca. 64% af husstandene i Danmark, og det omfatter ca. 3,6 millioner mennesker.
Fjernvarmenettet er et distributionssystem, så varmekilderne kan være mange og forskellige. Det kan fx være gas, olie, kul eller afbrænding af affald, flis eller andet. 61% af energien, der blev distribueret i nettet i 2020, var grøn energi, og heraf var godt 50% vedvarende energi som fx sol- og vindenergi. Det er et offentligt system, der er reguleret ved lov, så fjernvarmeselskaberne tjener ikke penge. De skal bare have dækket omkostningerne til drift, vedligehold og udvikling af nettet.
Forskellige muligheder
Brugerne har mulighed for at spare på energien, samtidig med at de får nem kontrol over temperaturen via en app, der giver mulighed for at styre anlægget via internettet. Det kan du opnå ved at investere i en af de nye intelligente fjernvarmeunits, der fås hos Fortes Energy Systems. Det er miljøvenlige fjernvarmeanlæg til boligen.
Der er nogle fordele ved de intelligente fjernvarmeunits. Den største fordel er, at den automatisk regulerer temperaturen i forhold til vind og vejr, sommer og vinter. Så du undgår at bruge for meget varme for længe. Omvendt reguleres også modsat, så du undgår kulde, indtil du får skruet op. Anlægget er enkelt at indstille, det er også en klar fordel.
Den teknologiske udvikling hjælper til
Der sker hele tiden en udvikling på området, og de moderne fjernvarmeunits har færre ventiler og bevægelige dele, der er sårbare og kræver derfor mindre vedligehold. Det kalker ikke til som i tidligere generationer. Der anvendes moderne komponenter, som er udviklet i bilindustrien og derfor gennemtestet gennem årene. Ligesom anlægget måler på temperaturen, der modtages, og reagerer på det i forhold til brugerens valgte indstillinger. Det er nemt, besparende og miljøvenligt.