Skab det hyggeligste soveværelse
Af din-nye-bolig - 31 Aug 2021
Soveværelset er ét af de rum, som vi bruger allerflest timer i. Men det kan hurtigt blive et rum, som vi glemmer i indretningen. Én af forklaringerne på dette kan eksempelvis være, at det ikke er et rum, som skal vises frem til særlig mange – det er altså ikke et rum, som gæsterne lige går ind i.
Herunder giver dig fem gode tips til hvorledes du kan gøre soveværelset til et indbydende og hyggeligt rum.
Fem gode tips til indretningen i soveværelset
Få sengen op i højde – dette gør underværker. En høj seng er dejlig at smide sig efter en lang og stressende dag, og samtidig er den nemmere at stå op ad om morgenen. Derudover kan du også bruge pladsen under sengen til praktisk opbevaring af sengetøj, håndklæder og sokker.
Husk et sengetæppe. Dette pynter gevaldigt i rummet. Du kan hurtigt smide sengetæppet på om morgenen eller inden der kommer gæster, som giver et ryddeligt look omkring sovemiljøet. Uredte dyner kan hurtigt få soveværelset til at se rodet ud – dette er du fri for med et lækkert sengetæppe.
Mal soveværelset i en mørkere nuance end de andre rum. Dette giver en behagelig og afslappende atmosfære. Pynt derudover gerne væggene med fine plakater og personlige billeder. Et spejl er nærmest også alfa og omega i ethvert soveværelse – køb gerne et som er langt, så du kan se dine fulde figur inden du skal ud ad døren om morgenen.
Husk belysningen – nogle hyggelige loftslamper og nogle fine natlamper. Husk at pærerne ikke skal være alt for stærke. Det må gerne være nogle pærer, som giver et gult og hyggeligt skær.
Den gode opbevaring. Køb et garderobeskab og nogle skænke, som kan gemme alt tøjet væk – men som samtidig skaber et godt overblik, så der ikke opstår en akut tøjkrise.