Sikkert boligkøb med Advodan på sidelinjen

Af din-nye-bolig - 26 Nov 2021

Er du førstegangskøber af din helt egen bolig? Advokat og boligkøb bør være to afhængige ord for enhver, der skal investere i et nyt hjem. Med en advokat fra Advodan bliver hele processen overskueliggjort, så du kommer sikkert igennem de mange dokumenter og oplysninger.

En tryg handel

Uanset om det er første, anden eller måske en tredje gang, du står og er klar til at sætte underskriften på den kontrakt, der er adgangsbilletten til din drømmebolig, så kan det være svært og uoverskueligt at gennemskue de mange dokumenter, oplysninger og tilbud, der er i forbindelse med ethvert boligkøb. Derfor kan det være en stor hjælp at kontakte en boligadvokat, der hjælper dig med køberrådgivning, så du er helt klar over, hvad du køber, og så der er mindst mulig risiko for, at der på et senere tidspunkt, dukker uforudsete, ubehagelige overraskelser op, når du først er flyttet ind. Boligadvokaterne fra Advodan er yderst kompetente og har flere års erfaring, så du kan trygt stole på troværdig rådgivning, når de mange dokumenter bliver gennemgået.

Det vigtige advokatforbehold

Står du og har besluttet dig for at købe drømmeboligen, er det med at kontakte en advokat hurtigst muligt. De fleste tager kontakten, når de har budt på boligen samt skrevet under på kontrakten. Vigtigst af alt er dog, at du husker at få skrevet under med advokatforbehold. Det betyder, at inden for seks dage efter underskriften er sat, kan din advokat gennemgå handlen, og hvis der er uforudsete ting i kontrakten, har du mulighed for at trække dig for købet. Dét er sikkerhed! Ønsker du er gå videre med kontrakten, sikrer advokaten, at de eventuelle forbehold bliver rettet, så der ikke længere er noget at komme efter. Kort og godt rådgiver Advodan dig altså til at komme sikkert i mål, så du lander trygt og glad i din drømmebolig.