Sådan indretter du din lejebolig, så den bliver hjemlig
Af din-nye-bolig - 26 Mar 2021
Når du bor i en lejebolig, har du ikke altid mulighed for bare at male vægge, renovere, bygge om osv. Det betyder dog ikke, at du ikke kan sørge for, at din bolig alligevel bliver både personlig og hjemlig. Du skal blot forsøge at skabe den stemning i form af din indretning.
Få farver ind i din indretning
Farver er noget, der altid er stemningsskabende. Normalt kan du rigtig hurtigt sørge for, at et rum bliver spændende og personligt ved at male dine vægge i flotte farver. Det er dog ikke sikkert, at du har mulighed for det, når du bor i en lejebolig. I stedet kan du forsøge at få farver ind i din indretning på andre måder. Det kan du f.eks. gøre i form af farvede:
- plaider, puder og tæpper
- nips, vaser og krukker
- møbler
- billeder og plakater
Når du indretter med nogle farver, som gør dig glad, bliver din bolig automatisk mere hjemlig og personlig.
Indret med personlige ting
Din indretning bliver naturligvis mere personlig, hvis du indretter med personlige ting. Det kan f.eks. være gamle fotografier, minder, arvestykker el.lign. Når du får den slags ting integreret i din indretning, kommer du helt sikkert til at føle dig hjemme. Fotografier, gamle ferieminder, arvestykker osv., er ikke altid de flotteste og mest stilfulde ting, men det behøver de heller ikke at være. Når du kombinerer dem med dine andre, nye ting, så går det hele op i en højere enhed i sidste ende.
Køb planter og blomster til dit hjem
Hvis du synes, at din indretning virker kold eller kedelig, kan du altid tilføje nogle planter eller blomster. Det er nemlig med til at give noget liv og farve med det samme, som pynter i enhver indretning. Planter og blomster får et hjem til at virke mere varmt.