Sådan træner du din underarm, håndled og fingre med en håndtræner
Af Kevin - 12 Sep 2022
Har du brug for genoptræning til musklerne i din underarm, håndled eller fingre, kan en håndledstræner være vejen frem. Ligeledes kan det være en generel muskeltræner, ligesom man træner andre muskelgrupper på kroppen. Har du lidt slidgigt i fingrene eller hånden, kan det også være en god ide med en håndtræner, der stimulerer blodomløbet og giver mere styrke i hænderne. Her ser vi lidt nærmere på, hvordan du bruger den samt andre gode tips til at styrke hænder, underarme og håndled.
Håndtræner med fjedre
Der findes en håndtræner, som er den mest almindelige, som er med fjedre. Her er metoden, at du trækker ret hurtigt i den, mens du langsomt giver slip på den efterfølgende. Den skal ikke slippes hurtigt, da dette kan give skader, og den langsomme bevægelse gør, at du træner dine muskler på en hensigtsmæssig måde. Fjedrene gør også, at du kan justere styrken, alt efter hvor stærk du er, og hvor meget modstand, du gerne vil have i håndtræneren. Er du nybegynder kan det være en fordel at starte med en lav modstand, så du får en god oplevelse fra start og så det ikke bliver for hårdt for dine hænder, underarme og håndled at bruge den. Lidt efter lidt kan du så skifte til en større modstand, når dine hænder kan klare det.
Bliv hjulpet af en personlig træner
Brug gerne en personlig træner til at guide dig i, hvilken type håndtræner, og hvilken modstand, der vil være gavnlig for dig. Der findes nemlig forskellige typer af håndtrænere på markedet, og her skal du selvfølgelig have den model, der passer til dig og dit behov. En personlig træner kan ydermere hjælpe dig med andre øvelser til underarme, håndled og fingre såsom armbøjninger, planke samt brug af håndvægte og bænkpres.
Brug bolde
Der er også en mulighed i at bruge håndtrænere, der er små elastiske bolde, som du kan klemme sammen med fingrene. De er lidt mere fleksible, og nogle mennesker foretrækker disse som håndtrænere, fordi de ikke har nær så stor modstand som dem med fjedre. Uanset om du vælger en bold eller en håndtræner med fjedre, kan du altid tage dem med på farten og bruge dem i bussen, metroen, S-toget og regionaltoget eller i flyet på vej på ferie og dermed få holdt din træning ved lige, uanset hvor du befinder dig henne. Kontinuiteten i træningen er nemlig mindst lige så vigtig i forhold til at få den ønskede effekt ud af håndtræneren.