Sådan indretter du en stue med fokus på hygge
Af Heymedia Partners - 17 Nov 2021
Der er ikke noget mere hyggeligt end en filmaften, med fredagsslik og en god film i familiens samvær, og nu hvor vi går mod de koldere måneder, plejer der at være garanti for nye gode film i biografen – men i en tid, hvor der stadig skal holdes godt med afstand, og bruges rigeligt med håndsprit, kan det være en god idé at lave sin egen hjemmebiograf, og designe en stue med maksimalt fokus på komfort og hygge. Her kommer tre gode tips til, hvordan du gør dette med din sofa, dine tæpper og din belysning.
Skru ikke ned for komforten
Noget af det bedste ved at gå i biografen er de lækre biografsæder med armlæn og kopholder. Selvom det ville være en smule voldsomt at få installeret biografsæder i hjemmet, så er der ingen, der siger, at man skal gå på kompromis med komforten. Husk derfor på, at komforten bør komme i første række, når der skal købes ny sofa. Køber du din nye sofa på Living-Room.dk kan du være sikker på at finde en sofa, der kombinerer komfort og moderne design i én samlet løsning. På den måde fungerer din sofa både som en glimrende biografstol, samtidig med at den også tjener et formål resten af tiden.
Sæt ekstra hygge på med tæpper og puder
Et lækkert tæppe og et par bløde puder tjener mange forskellige formål i din sofa. Ikke nok med at de er flotte at have liggende som pyntegenstande, så er de også optimale, når der skal hygges med en god film. Hvis I vælger at se en gyserfilm, kan det sagtens tænkes, at der er et par scener, som er lige uhyggelige nok. Her er det en hurtig og nem løsning at hive en pude frem, og sætter den foran øjnene – hvis du da ikke allerede er helt gemt under tæppet.
Vælg den rette belysning
Sidst men ikke mindst, så betyder belysningen faktisk rigtig meget for filmoplevelsen samt for den generelle stemning i stuen. Stuen er et rum for hygge, og hvor køkkenet eksempelvis har flere praktiske funktioner, og kræver en kraftigere belysning, så kan du godt tillade dig at skrue ned for antallet af lamper i stuen. Ofte kan et par hjørnelamper være nok til at skabe den helt rette stemning, når der skal sættes en god film på. Hvis du i stedet vælger at gå all-in på biografoplevelsen, så bør du sørge for at alt lyset kan slukkes, så der bliver helt mørkt i stuen.