Personliggør din have med gør-det-selv løsninger

Af Heymedia Partners - 24 Nov 2021

En have kan hurtigt blive en byrde. Noget der skal passes og holdes pænt, og som stjæler tid fra alle de andre ting, som du måske hellere ville lave. Det behøver dog ikke være sådan. Din have kan nemlig blive dit personlige og kreative fristed, hvor du slapper af og hygger dig.

For at din have kan blive det for dig, skal den dog være mere end blot et stykke grønt græsplæne i forlængelse af dit hus. Du kan med fordel indrette den med planter, blomster og havemøbler, som du synes er skønne. Hvis det skal have et ekstra personligt touch kan du faktisk lave mange af tingene selv med simple, naturlige materialer. Herunder har vi samlet nogle forslag til, hvordan du kan personliggøre din have med gør-det-selv projekter. 

Byg opholdssteder til dig og din familie 

Intet kan gøre en have så hyggelig som en fin hjemmelavet hytte eller shelter. Det tilføjer bare en helt særlig lejrskolestemning, som vækker glæde hos langt de fleste. Det er også enormt praktisk, hvis i har børn, da det også bliver et legested for dem, hvor de kan have et aktivt udeliv uden at komme for langt væk hjemmefra. 

Du kan få mange naturlige materialer til at bygge med i dag. Du kan eksempelvis beklæde din hytte med kalmar brædder eller lave din shelter ud af hele, runde træstammer. Skal du sætte prikken over i’et, kan du også bygge en bålplads, hvor i kan bage snobrød og riste skumfiduser. Det er ren havehygge. 

Rustikke havemøbler af paller

Det er de seneste år blevet meget moderne med det rustikke look både udendørs og indendørs. Med denne trend fik vi pallemøbler, som er sidde-, liggemøbler og borde, som er lavet af europaller i træ. Når du først har pallerne, kræver det ikke meget mere end noget reb og en skruemaskine at sætte det sammen til nogle fine møbler. 

Pallemøbler kan udgøre hyggelige kroge i din have, hvor i kan nyde solen om sommeren eller bygge snemænd om vinteren. Det gør en stor forskel at inddele sin have i små kroge, så man kan nyde den fra forskellige steder, når man er udendørs. 

Lav din egen køkkenhave

Forestil dig at gå en tur ud i din have og plukke friske bær fra buske og hive grøntsager op ad jorden. Det kan noget helt særligt at dyrke sin egen mad, og det er fantastisk, når det lykkedes. Heldigvis er det utroligt nemt at lave sin egen køkkenhave med nogle gode højbede. 

Alt du skal bruge er noget godt jord og nogle planker, som kan tåle vind og vejr. Hvad du vil så i dine bede er helt op til dig naturligvis. Det kan også være utroligt lærerigt for de mindste i familien at lære, hvor maden kommer fra, og hvordan den gror og dyrkes. De vil uden tvivl elske at kunne mæske sig i hjemmedyrkede jordbær fra haven om sommeren.