Indretning af terrassen – få gode råd her
Af din-nye-bolig - 26 Jan 2022
Livet på terrassen er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker i de varme måneder. Det er her, du kan komme ud og slappe af efter en lang dag, det er her, du kan hygge med familien i det gode vejr, og det er her, du kan have det sjovt i gode venners lag over en god grillmiddag.
Ophold på terrassen er med andre ord lig med ægte livsnydelse, og derfor kan det betale sig at gøre noget ud af terrassen, så den bliver lækker og indbydende for både dig selv, din familie og dine gæster.
Det kan således betale sig at tænke på terrassen, som du tænker på andre rum i din bolig, når det kommer til indretning, så du kan skabe en samlet løsning, der gør din terrasse til noget helt særligt.
Husk det grønne på terrassen
En af de ting, der kan skabe liv og hygge på din terrasse, er grønne og levende planter. Det gælder især, hvis du har en terrasse i grå fliser, da det grønne her er med til at give ekstra liv til den døde overflade.
Potter til planter kan desuden være dekorative elementer i sig selv, så dine planter på terrassen bliver små skulpturer, som vil give terrassen et interessant look.
Gør din terrasse brugbar i al slags vejr
Selvom det handler om at nyde solen, når den endeligt er her, så skal du også passe på, når solen er på sit allerhøjeste. Det er farligt og ikke særlig rart at sidde lige midt i solen på en varm dag, og derfor er solafskærmning en god investering til din terrasse.
Med solafskærmning kan du altid nemt og hurtigt dække terrassen til, så du kan sidde og nyde det gode vejr udenfor uden at blive helt ristet af de skarpe stråler og den intense varme.