Ikoniske danske designerlamper

Af din-nye-bolig - 01 Jul 2022

Går du op i at have et hjem, der bare viser overskud, og at du virkelig har styr på indretningen? Så har du garanteret også brugt timevis på at finde det rette inventar til de forskellige rum. Du har formentlig også bestemte ting, du især gerne vil gå efter. Hvis dansk design er noget af det, der virkelig falder i din smag, så kan det være, du skal kigge på nye lamper, der kan give liv.

Hvis du mangler god belysning i et stort, åbent rum som for eksempel din stue, kan det være, du skal kaste et blik på den ikoniske Verner Panton Globen. Lampen er en, man i mange år har kunnet finde i danske hjem, og med dens unikke design er det ikke en lampe, du bare lige støder på andre steder. Selvom lampen har været i produktion i mere end 50 år, er det stadig noget, der kan passe ind i alle typer af indretning, uanset om du kører moderne eller klassisk stil.

Andre lækre lamper

Verner Panton har designet rigtig mange forskellige lamper, og hvis Globen ikke er den, der primært trækker i din opmærksomhed, er der også alverdens andre, lækre lamper. Den specielle Verner Panton Spiral er nærmest et stykke kunst i sin udformning, der på samme måde som Globen skiller sig ud fra mange af de mere typiske lamper. Mange sætter pris på, at indretningen ikke altid ligner noget, du ser alle steder, og Spiralen er da heller ikke en lampe, du ser i alle hjem.

Lampen findes i flere forskellige størrelser og farver, så du ikke er så fastlåst. Hvis du ikke føler, dit rum er stort nok til en stor loftslampe, kan du kigge på de forskellige, lidt mindre pendler, der også er i sortimentet, som måske passer bedre ind, der hvor du havde tænkt, den skulle være.