Hvornår skal taget skiftes ud?
Af Kevin - 08 Dec 2022
Det er selvfølgelig noget af en udskrivning af skifte taget ud – men det er altså heller ikke noget, man gør, hvis der ikke er god grund til det. Vi tager her et kig på grundene til, at du skal skifte dit gamle tag ud med et nyt tag.
Taget er gammelt og utæt
Tagbelægninger kan ikke holde for evigt, selvom nogle dog får det til at se sådan ud, f.eks. tegl. Tagbelægningen vil altså skulle skiftes på et tidspunkt, hvis du gerne vil sikre, at du har et tæt og modstandsdygtigt tag. Det er derfor vigtigt at du holder dig opdateret på, hvornår dit tag er ved at have opnået sin forventede levealder – og så er det essentielt, at du husker på at holde ekstra godt øje med det, især i forbindelse med storm eller skybrud. Et utæt tag kan nemlig gøre stor skade på resten af huset, og det er endnu dyrere at rette op på end at skifte taget ud inden der sker store skader. Hvis du ikke selv føler dig kvalificeret til at vurdere, hvornår dit tag skal skiftes ud, så kan du altid alliere dig med en ekspert på området.
Taget er dårligt isoleret
Taget og loftet er det sidste, der kan holde varmen inde i boligen, men hvis der ikke er sørget for god nok isolering, så kan det koste dyrt på varmeregningen. Her vil efterisolering af taget været en nødvendighed, men det er desværre ikke altid, at det kan lade sig gøre. I nogle tilfælde er der simpelthen behov for, at taget bliver skiftet ud, så der kan efterisoleres – og i langt de fleste tilfælde vil man alligevel efterisolere taget, når man alligevel skifter det ud. Det er nemlig lovkrav, at man skal efterisolere, hvis det giver mening, og det gør det næsten altid.
Der skal laves større renoveringer ved huset
Når der skal laves større renoveringer, f.eks. tilbygninger eller ombygninger, vil det påvirke taget på den ene eller anden måde. Måske skal der bygges til og lægges nyt tag eller måske skal taget fjernes enkelte steder for at give plads til ovenlysvinduer. I mange tilfælde vil det påvirke taget så meget, at det simpelthen ikke kan betale sig, at lade taget stå til. Det vil i de fleste tilfælde være bedst at skifte taget ud med et nyt i forbindelse med disse renoveringer, også selvom taget ikke er helt nedslidt, simpelthen fordi man på den måde letter bygningsprocessen og kan spare en del tid.
Når du først har skiftet taget ud, er det vigtigt at påpege, at du kan se frem til mange skønne fordele, især to er hele udskiftningen værd:
- Et nyt tag øger værdien af dit hus. Du kan regne med at værdien stiger med helt op til udgiftens størrelse, så du faktisk laver en gratis opgradering. Det gør også, at dit hus bliver mere attraktivt over for potentielle købere, da de så ved, at de ikke skal tænke på denne udgift i nærmeste fremtid. Hvis du altså går med salgstanker og taget er gammelt og nedslidt, kan det være en god investering – ellers kan du regne med at skulle gå betydeligt ned i pris for at komme af med huset.
- Med et nyt tag følger efterisolering, og det betyder, at varmen holdes bedre inde i huset. Du vil med andre ord ikke længere fyre for spurvene, og det betyder, at du kan regne med betydelige besparelser på varmeregningen i mange år fremover. Du kan også regne med et bedre indeklima for hele familien.