Hvorfor vælge et elektronisk låsesystem?

Af din-nye-bolig - 24 Aug 2022

Det er vigtigt at passe godt på sin virksomhed og sin ejendom. Et godt og sikkert låsesystem er afgørende til at holde uvedkommende ude. Men hvilket låsesystem skal du vælge til din virksomhed? Vi vil her se nærmere på de fordele, der er forbundet med et elektronisk låsesystem.

Et elektronisk låsesystem øger sikkerheden

Et elektronisk låsesystem er et af de mest sikre låsesystemer der findes. Et elektronisk låsesystem består nemlig af op til flere forskellige cylindere, der har flere kombinationsmuligheder. Låsesystemet er naturligvis kopisikret, hvilket øger sikkerheden betydeligt, i modsætning til almindelige nøgler, som kan kopiers.

Har du et almindeligt mekanisk låsesystem, kan du i yderste tilfælde være nødsaget til at skifte hele systemet, hvis du eller en medarbejder mister sin nøgle. Det problem er du ude over med et elektronisk nøglesystem – det giver sikkerhed og tryghed for både dig og dine medarbejdere.

En fleksibel og alsidig løsning

Det smarte ved et elektronisk låsesystem fremfor et konventionelt låsesystem er, at du hele tiden har fuld kontrol over, hvem der har adgang og hvem der ikke har. Du kan tildele visse medarbejdere adgang til ét område og andre medarbejdere til et andet. Du kan slette brugere direkte via din computer eller tildele nye adgange. Du har med andre ord hele tiden et komplet overblik over, hvem der har adgang til hvad og kan hurtigt og nemt rette i alle brugernes adgange.

Skulle et adgangskort blive glemt eller smidt væk, sletter du blot kortet i systemet og så er det ubrugeligt. Får du håndværkere eller andre på besøg i din virksomhed, kan du tildele dem midlertidig adgang og fjerne adgangen igen, når de er færdige med deres arbejde.

Låsesystem til alle virksomheder

Et elektronisk låsesystem er en god løsning til alle virksomhedstyper- og størrelser. Det gælder uanset om der er tale om en mindre forretning eller en stor produktionsvirksomhed.