Hvad er en bukkemaskine?
Af Kevin - 24 Feb 2022
Hvad er en bukkemaskine?
Bukkemaskine, pladebukker, eller kantbukkeren, kært barn har mange navne, er et værktøj, som er lavet til at arbejde med forholdsvis tynde metal stykker: Oftest er metallet af typen aluminium, messing, kobber, stål, nikkel, titanium og tin. Maskinen er som navnet tydelig antyder, lavet til det ene formål, at bøje metalplader i mange individuelle og forskellige vinkler.
Der findes mange forskellige modeller af en bukkemaskine, mekanismen er lidt forskelligt implementeret på de forskellige modeller, men der er mange fælles træk som går igen. Bukkemaskinerne består typisk af følgende enkeltdele:
- En lige / plan overflade, hvor metalpladen kan placeres
- En klemme, som holder metalpladen fast, fra oven
- En klods, fra bunden, som via en form for hængselmekanisme kan bøje metalpladen langs med klemmens kant i den ønskede vinkel.
Hvad bruges bukkemaskinen så til?
En bukkemaskine er et meget udbredt værktøj, som ofte benyttes af såvel hobby folk og selvfølgelig også i industrien. Bukkeren benyttes i enhver sammenhæng, hvor formålet er at bøje et stykke metal til en fast vinkel langs en akse. Derfor er bukkemaskinen det oplagte valg og et must for entusiasten.
Der findes mange forskellige eksempler på specifik anvendelse af bukkeren: Inden for industrien bruger man fx en bukkemaskine til fremstillingen af alt fra mindre skilte og nye trailere eller for den sags skyld også til fly og robotter.
Bukkemaskinen bruges desuden også typisk, når der skal laves dele til såvel biler som både. Som om dette ikke skulle være nok, så anvendes bukkemaskiner også ganske ofte til fremstilling af huse og tage i metal. Zinksmeden bruger bukkeren til at lave arkitekttegnede tagrender, zink-inddækninger og lignende bygningsdele Ovenstående er som sagt bare nogle eksempler og maskinen benyttes i mange andre situationer end de her nævnte.
Jeg var på et tidspunkt på besøg hos smeden, som selv havde lavet nogle meget praktiske hylder til værkstedet. Hylderne var fremstillet af metal og havde en speciel udformning, som gav selve hylden et lille bug, så genstande på hylden ikke kunne falde ud over kanten.
Cortenstål er ligeledes blevet meget populær blandt danskerne, hvad enten vi taler om erhverv eller hjemme hos de enkelte private danskere. Cortenstål er ligeledes bukket med en bukkemaskine, dog en noget kraftigere en af slagsen, idet corten stål ofte er i en kraftig demission for at kunne modstå det danske vejr.
Så som du ser, er der mange anvendelsesmuligheder med en bukkemaskine