Har pladespillere fået et comeback i 2020?

Af Kevin - 22 Jun 2022

Det er næsten 150 år siden, at den første lyd blev indspillet på en fonograf. Over tid er der sket mange fremskridt, der har gjort afspilning af lyd og musik til hvermandseje. Her har især en pladespiller haft en stor rolle og den stod ofte et centralt sted på værelset eller i stuen, og vinyl oplevelsen var mangfoldig og varieret. 

Siden 1970’erne begyndte andre former for teknologi at komme ind på forbrugermarkedet. Kassette bånd blev populære og efterspurgte og forsvandt i stor grad igen. CD’en kom frem og er i dag sjældent noget man ser. Og MP3 afspillere var med til at blive afløst af mobiltelefoner, som overtog alt fra lydafspilning til telefoni, kamera, sociale grupper og mere. 

Nu hvor vi er landet i 2020’erne er der sket det, at LP plader har formået at sælge mere end de CD’er, der engang skubbede dem af markedet. Der er mange, der omtaler dette årti som pladespillerens comeback. 

Pladespilleren er populær blandt den yngre generation

Der er flere grunde til, hvorfor pladespilleren oplever et comeback – i en tid, hvor mobilen ellers hersker. Den ene grund er, at CD salget begyndte at falde drastisk i det sidste årti. Samtidigt er pladespillerens popularitet steget de sidste år. Det er ikke kun på grund af, at den ældre generation pludselig er blevet nostalgisk. Det viser sig nemlig, at det også er de yngre konsumenter, der efterspørger pladespillere og vinyl. Og det er her populariteten skubber til salget.  

Vi spiller musik mere end vi nogensinde har gjort før

Den måde, hvorpå de fleste lytter til musik har ændret sig meget. Folk hører musik, når de er på cafe, i deres bil, træner i fitnesscenter, ude at gå eller løbe en tur – vi har i dag mulighed for at høre musik lige meget hvor vi er. Det betyder, at vi på en måde afspiller meget mere musik end vi nogensinde har gjort, bare ikke på den samme måde. Og det gør efterspørgslen større og bredere – vi ønsker flere afspilningsmuligheder. 

Pladespilleren giver os noget som den nye teknologi ikke kan

Samtidigt er vi som mennesker også vant til tanken om, at teknologi hele tiden udvikler sig og at den måde vi hører musik på derfor også vil ændre sig i fremtiden. Det er også en af grundene til, at der er en efterspørgsel efter pladespillere igen. Der er en nostalgi, en romantisk tanke, noget holdbart ved det at lytte til vinylplader i stedet for at kunne hoppe rundt i alle typer numre på sin mobil som vi vil og gør i dag. 

En pladespiller er en håndgribelig oplevelse 

Det, at tage albummet ud af et cover, se coverets illustration, at fysisk lægge vinylpladen på pladespilleren og sætte musikken i gang, og det at kunne se teksterne i hånden – alt sammen er noget, der forbinder os til musikoplevelsen på en måde mobil teknologien ikke formår. Og noget som mange af os stadig har brug for – og måske altid vil ønske os.