Har du brug for en maler?
Af din-nye-bolig - 25 Nov 2021
Er du gået død i din renovering af huset eller lejligheden og har indset, at du har brug for at hyre et malerfirma for at komme videre? Så behøver du ikke at skamme dig over det. Selvom de fleste mener at det er nemt og ligetil at male et hus eller en lejlighed, så kræver det alligevel mere end man lige skulle tro.
Hvis du er nået til det punkt, hvor du har indset at du har brug for en maler, for at komme videre med dit projekt, så får du her en guide, der fortæller dig hvordan du finder en maler der kan klare opgaven for dig.
Brugt dit netværk
Mange mennesker har haft brug for en maler, af den ene eller den anden grund. Det er derfor ret sandsynligt at du kender nogen, der på et tidspunkt i deres liv, har hyret en maler til at klare en opgave for dem. Ved at række ud til dit netværk, kan du regne med at få en objektiv anbefaling, som ikke er påvirket af relationer eller økonomiske interesser. Derfor er det en god idé, altid at bruge sit netværk som det første.
Søg en maler online
Det nemmeste vil dog altid være, at søge efter en maler på Google, eller en af de andre søgemaskiner der findes på internettet. Det kræver blot et par klik og et tastetryk på dit keyboard. Når man søger efter noget på Google, handler det om at være så specifik som muligt, så hvis du f.eks. bor i Gentofte, skal du ikke bare søge på ”maler” men i stedet søge på ”maler gentofte”. På den måde ved Google at du søger lokalt og viser dig derfor kun malerfirmaer i din by eller i dit nærområde.
Tænk inden du booker
Du skal ikke bare vælge den første og bedste maler du kan finde, men i stedet bede de forskellige firmaer om at give dig et tilbud på opgaven. Det giver dig et overblik over de forskellige priser og tidshorisonter, og gør dig dermed i stand til at vælge et firma, der passer bedst til dine krav og dine kriterier.