Er din bolig sikret?

Af din-nye-bolig - 18 Apr 2021

Det er indlysende, at du skal sørge for at lukke og låse døre og vinduer, når du ikke er hjemme. Men det er ikke nok, og der er en del ting at tænke over, når du skal sikre dit hjem.

Der er nogle mere eller mindre almindeligt kendte tips. Det er fx en god idé at fjerne skjulesteder, sørg også for at grunden er ryddelig, og at hække og buske er klippet til. Det er også godt at sætte udvendig belysning på dine arealer, særligt ved indgangspartierne.

Gennemgå forholdene og vurder sikkerheden

Udover at du gør alt det fornuftige, som nævnt ovenover, så anbefales det at gennemgå de fysiske forhold. Har du vinduer med hasper, så skal de være efterspændt. Vær opmærksom på det svageste led i din sikkerhed, måske har du en garage eller kælderindgang? Så er det typisk steder, hvor du ikke investerer så meget i vedligeholdelse, der kan fx sidde en gammel lås. Det er måske netop der, det er nemmest at skaffe sig adgang.

Hvis du bor på egnen omkring Frederikssund eller Holbæk, så kan du få lavet et gratis sikkerhedstjek af låsesmed i Holbæk. Det kan også være, dine låse bør opgraderes. Låse bliver for gamle på den måde, at der hele tiden udvikles nye og mere sikre låse end de gamle.

Alarmsystemer

Det kan være en fornuftig mulighed at installere et alarmsystem. Det er forebyggende, at der kommer klistermærker op. Nogle gange kan du få rabat på din forsikring, hvis du installerer et alarmsystem, men her skal du være ekstra opmærksom.

Du skal være omhyggelig med at læse din forsikringspolice. Nogle gange er det måske bedre at undvære rabatten, selvom du har købt et alarmsystem. Du risikerer lavere dækning, hvis ikke det var tilsluttet, da indbruddet skete. Så vær grundig med at forstå vilkårene i policen inden du vælger en rabat-løsning.