Derfor skal du købe et plankebord til din nye bolig

Af Heymedia Partners - 17 Jan 2022

Skal du have et nyt spisebord, så er der mange gode grunde til at vælge et plankebord. Spisebordet er et helt centralt møbel i de fleste danske hjem. Det er her, vi samles i familien og nyder et måltid eller et brætspil sammen. Det er her, børnene sidder og laver deres lektier, og det er også her, at mange sidder, når de arbejder hjemmefra. Derfor har mange følgende krav til deres spisebord: Bordet skal være robust, det skal gerne være flot at se på, og det skal også kunne holde i mange år. Har du også de krav, så læs med her, hvor du kan blive klogere på, hvorfor netop et plankebord er et godt valg. 

Helt unikt look

Plankeborde laves i mange forskellige træsorter, både egetræ, valnøddetræ, ask, fyr og jatoba. Mens nogle af træsorterne er mere mørke, er andre lyse, så du kan nemt finde et bord, som passer ind i dit hjem og til dine behov. Det mest populære valg er egetræ, men valnøddetræ er også begyndt at vinde frem på grund af sin smukke farve og struktur. Ingen træer er ens. De er levende og naturlige, og derfor er alle plankeborde også helt unikke. Det er umuligt at lave to helt ens plankeborde, så det er et godt køb, hvis du gerne vil have et helt unikt bord, som har et simpelt, men samtidigt rustikt og naturligt udseende. Det er ikke uden grund, at plankeborde bliver mere og mere populære, for de passer ind i den nordiske stil, som har vundet indpas i mange danske hjem. 

Holder i mange år

Vælger du et plankebord som er lavet af materialer i høj kvalitet, og sørger du samtidigt for at passe på bordet, så er du sikker på at få et spisebord, som holder i mange år. I dagligdagen er bordet nemt at passe på, for det kræver blot en klud, der er hårdt opvredet med vand, så du kan fjerne diverse skidt og krummer fra bordet. Fordi træ er et levende materiale, skal det også plejes regelmæssigt, så det forbliver robust. Det er heldigvis nemt at vedligeholde et plankebord, for det skal kun gøre 2 – 3 gange om året. Det er en god idé at forhøre dig hos din forhandler, for eksempel på deres hjemmeside, om hvordan du bedst muligt plejer lige præcis dit træbord, så dit bord holder sig smukt og ikke slår revner over tid.