Den bedste strandtur

Af din-nye-bolig - 12 Nov 2021

Nyder du, når du tager i sommerhus og kan kaste dig rundt i bølgerne og bruge timevis på stranden? Uanset om du er en vandhund, der gerne vil bade året rundt, eller om du helst holder dig til de varmeste måneder, så er det altid skønt at få det kolde gys i vandet. Strandturen er noget, langt de fleste ser frem til, når de begynder at planlægge ferie, for det er noget af det, man ikke bare lige kan få derhjemme.

Der er mange ting, man kan give sig til på stranden, og man behøver ikke nødvendigvis at ligge stille på et strandhåndklæde. Det er præcis lige så fint, hvis man hellere vil stå og smutte sten eller bygge sandslotte med børnene. Når man kommer hjem til sommerhuset, er det noget af det skønneste at blive fri for alt det sand, der sidder på kroppen, men det er ikke sikkert, du har lyst til at slæbe det indenfor.

Løsningsorienteret i sommerhuset

For at undgå sand i stuen, sengene og køkkenet er det en stor fordel at have en udendørs bruser. En skyller udenfor er en skøn følelse, og du kan få det værste sand og salt væk, inden du går indenfor. Hvis du helst vil gå efter den simple løsning, kan man relativt nemt installere en bruser, der løber med koldt vand, hvor det ikke er nødvendigt med den helt store rørlægning, men er du mere til varmt vand, kan det opvarmes enten via gas, solceller, eller ved at en VVS’er fører rør fra sommerhuset til bruseren.

Når først du har taget dit skyl under bruseren og har fået tørret dig, er der ingen der siger, at du behøver gå indenfor – det er nemlig det gode ved ferier i sommerhuset, man kan sagtens sidde udenfor ved havebordet i badetøj og et håndklæde og spille kort med resten af familien.