Få den flotteste have med terrassebrædder i komposit

Af Line - 22 Mar 2024

Drømmer du om en skøn have, som kan gøre dine venner misundelige? Så bør du overveje en terrasse i komposit.

Mange ønsker sig en smuk træterrasse og falder for træsorter som teak, eg og lærk. Disse træsorter er dog dyre, og omkostningerne kan stige, særligt hvis du planlægger en stor terrasse til dit nye hjem.

Træ kræver desuden jævnlig pleje for at forblive smukt. Du skal slibe og behandle det med olie eller maling regelmæssigt for at undgå, at din terrasse mister sin skønhed. Uden den rette pleje kan træet blive angrebet af råd og svamp, og det danske klima er sjældent en hjælp.


Alternativ til træbrædder

Hvis du ikke ønsker at bruge meget tid på vedligeholdelse, bør du overveje et materiale, som ikke kræver meget pleje. Sten og fliser kan være et valg, men hvis du ønsker højde, eller drømmer om en træterrasse, er komposit et godt alternativ.

Komposit består af en blanding af træ, plast og farve, med træ som hovedkomponent, og du kan få komposit terrassebrædder i flere farver. Komposits sammensætning gør brædderne meget mere resistente over for råd og svamp, som ofte angriber træ. Det betyder, at komposit ikke kræver samme vedligeholdelse som træ; ofte kan du nøjes med sæbevand og en børste.

Med komposit undgår du vedligeholdelsesbyrden af træ, mens du stadig beholder trælooket og får et materiale, der holder længere. Prisen for komposit er desuden lavere end for de dyrere træsorter som eg og lærk, hvilket gør det til et godt valg for din nye terrasse.